Lyngby-Taarbæk Brass Band præsenterer musik fra Frelsens Hærs musikalske arkiver. Musik af bl.a. Eric Ball, Peter Graham og Leonard Ballantine.
Det er musik skrevet med troen som udgangspunkt - men med et musikalsk vingefang, der rækker langt ud over Frelsens Hær. Noget af den fineste brass band-musik gennem generationer ligger gemt i dette repertoire, og nu skal den igen ud af arkivet og præsenteres for publikum, siger LTBBs dirigent Michael Aaberg Thomsen.
I Eric Balls musik mødes brass bandets store klang med noget dybt menneskeligt og åndeligt. Det oplever man ikke mindst i koncertens hovedværk High Peak, hvor Ball tager os med på en musikalsk rejse mod toppen - gennem længsel, kamp og modgang til den forløsning, der venter på højderne. Det er musik med både dramatik, eftertanke og en helt særlig tro på lyset forude, siger dirigent, Michael Aaberg Thomsen.
Koncerten præsenteres med støtte fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
Billetpris: kr. 100,- pr. person. Billetsalg i døren.